Multi Køl & Energi har flere årtiers erfaring med rådgivning, projektering og udvikling af køleanlæg til anvendelse for komfortkøling, som vi glæder os til at tilbyde din virksomhed.

Godt indeklima er essentielt for menneskers effektivitet og trivsel og det er en nødvendighed for et godt arbejdsmiljø. Uanset om der er tale om kontorlandskaber, butikker, hoteller, industrielle bygninger eller hospitaler har vi løsningen, der netop sikrer et godt og velfungerende indeklima. Vi kan tilbyde anlæg i størrelserne fra mindre single-split eller større multi-split klimanlæg, til luft- eller vandkølet chillere til centrale ventilationsanlæg samt fancoils i mange forskellige designs. Vi har dermed et bredt sortiment at tilbyde og kan på den måde give dig og din virksomhed den bedst mulige løsning ud fra jeres behov.

Trivsel på arbejdspladsen

Med et stort fokus på bæredygtighed i moderne byggerier er bygningens passive varmetransmission på et minimum samtidig med, at varmeudviklingen fra IT-udstyr og mennesker er stigende. Derudover tillader store glasfacader en høj varmetilførsel fra solen om sommeren.

Disse parametre stiller høje krav til en bygnings klimaanlæg og ventilationsanlæg, der skal holde en stabil temperatur i døgnets 24 timer og imødekomme sæsonernes skiftende belastninger – alt sammen under støjsvage omstændigheder og med så lavt et energiforbrug som muligt.

Hos Multi Køl & Energi har vi et kvalificeret hold af rådgivende eksperter, som sidder klar til at finde den optimale løsning til jeres virksomhed med fokus på energi, bæredygtighed, kvalitet og service.

En investering som giver mening

Et velfungerende klimaanlæg og ventilationsanlæg er en af grundstenene i arbejdspladsens medarbejdertrivsel. Med zoneinddelte løsninger, hvor rumtemperaturen kan styres efter afdelingernes individuelle indeklimabehov, øges evnen til at bibeholde et optimalt indeklima på tværs af afdelinger med minimale trækgener og kompromiser. Med styring af zonerne fra lokale paneler kombineret med et centralt CTS-system sikres en høj grad af fleksibilitet i anlægget uden at gå på kompromis med et lavt energiforbrug.

Kontakt os i dag for et bæredygtigt indeklima

Har ovenstående vagt jeres interesse kan I kontakte os til en uforpligtende samtale på tlf: +45 87 477 000 eller e-mail: multi@multikoel.dk. Vi glæder os til at hjælpe jer på vej mod et grønt og sundt indeklima ved at tilbyde alt fra rådgivning, projektering og komponentleverance til montage og eftersyn af ventilations- og klimaanlæg.