Løsningen har medført enstor årlig besparelse
Projektet har grundet opbygningen af varmgas afrimningen været berettiget til energitilskud
Energieffektiv varmgas-afrimning i frostgrader
Hos en af Multi Energis kunder, opbevares der rigtig mange ton ferske fisk. Kundens succes gjorde at han kom ind på markedet med at opbevare frosne varer, til brug i den pharmaceutiske industri. Ønsket var derfor at installere yderligere kølekapacitet. Konkret drejede det sig om 4000 m3 frostlager, som konstant skal holdes på -22°C.
Valget stod imellem et anlæg med R744 (CO2)- og et anlæg med R290 (Propan), som kølemiddel. Efter de tekniske, såvel som økonomiske beregninger var færdiggjort, stod det klart at anlægget med propan, var stærkt dominerende på begge faktorer.
Det installerede frost anlæg har en køleydelse på 50 kW, og er udført med den nyeste teknologi indenfor varmgas afrimning. Det betyder at energien der bruges på varmgas afrimningen, efterfølgende kan benyttes til nedkøling af rummet. Samtidig tager afrimnings-sekvensen 5-8 minutter, hvorimod det kan tage 20-25 minutter på fordampere med el-afrimning. Ved el-afrimning og ældre teknologier indenfor varmgas afrimning, skal der derfor fjernes en større mængde energi fra rummet efter afrimningen, og energiforbruget er derfor større. Propan er med en GWP=3, et miljøvenligt kølemiddel. Ligeledes har det gode termodynamiske forhold, og det betyder at der arbejdes med tryk på under 14 bar, samtidig med at kølemiddelfyldningen er lavere sammenlignet med traditionelle kølemidler. Grundet den energieffektive opbygning af anlægget, har det medført en årlig besparelse på 76.000 kWh/el i forhold til konkurrerende anlæg. Projektet har grundet opbygningen af varmgas afrimningen været berettiget til energitilskud.